Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen

Velkommen til Børnehaven Nyager

Vi er en børnehave der ligger i et grønt område tæt på volden og side om side med Nyager skole.

Børnehaven er normeret til 64 børn i alderen 3-6 år, der er fordelt på tre stuer.

6 af pladserne i Nyager børnehave er specialpædagogiske pladser til børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats i hverdagen. Fælles for de børn der bliver visiteret til Nyagers specialpædagogiske gruppe er, at de profitere af, at være en del af det almene tilbud. De er derfor fuldt inkluderet på stuerne.

De tre stuer arbejder sammen på tværs for at sikre, at alle børn har de bedste muligheder for at danne relationer og indgå i ligeværdige fællesskaber.   

I Nyager afspejler pædagogikken den konkrete børnegruppe. Det vil bl.a. sige, at vi tager udgangspunkt i børnenes forskellige behov og udviklingstrin og griber børnenes egne initiativer.

I Nyager arbejder vi med en aldersintegreret struktur. Det betyder, at vi har tre stuer med en lige fordeling af alle årgange. I strukturen lægger vi vægt på, at jeres barn skal gå på den samme stue gennem hele børnehavetiden. På den måde skaber vi mere kontinuitet og tryghed for børnene fordi de ikke vil opleve skift fra en stue til en anden. Og på den måde skaber vi det bedste grundlag for, at store og små kan lære af hinanden.