Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelsen i Børnehaven Nyager

Forældrebestyrelsen.

Gennem forældrebestyrelsen kan forældrene få viden om og indflydelse på det dagtilbud, hvor deres barn tilbringer mange timer hver dag.

  • Forældrebestyrelsen er et forum for dialog om og indflydelse på, hvordan børnenes hverdag i dagtilbuddet udfolder sig.
  • Forældrebestyrelsen er bindeledet mellem forældre og personale/leder.
  • De deltager i udarbejdelsen af årsplan og udviklingsaftaler.
  • De har mulighed for indflydelse på ansættelse af nyt personale.

Man mødes ca. 6 gange årligt og har pligt til at føre referat. Mødernes dagsorden udarbejdes af leder og formand efter de indkommende forslag. Bestyrelsen består af 3-5 forældremedlemmer og 2 personalerepræsentanter. Derudover vælges min. 2 forældrerepræsentanterne og 1 personalesuppleant. Institutions lederen deltager også i møderne som sekretær. Det er kun forældrerepræsentanterne, der har stemmeret. Man vælges for en toårig periode og kan kun sidde i bestyrelsen så længe, man har et barn i huset.

Vi tilstræber et tæt og informativt samarbejde med forældrebestyrelsen.