Tilsynsnotat- Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehaven Nyager
Pædagogisk tilsynsførende: Astrid Lenskjold
Tilsynet er aftalt med: Dagtilbudsleder Erik Sander Bojsen

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan 
• Trivsel, samspil og kommunikation 
• Lærings- og børnemiljøer 
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
   

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Tilsynet er foretaget den 31.05.2023 kl. 10.40 -13.30 og var uanmeldt. Tilsynet bygger på tilsynsobservationer á tre timers varighed og interview med to medarbejdere den 7. juni af 1 ½ times varighed. Tilsynsrapport er gennemgået med ledelsen første gang den 10. august, medarbejder- og forældreinddragelse mødet er afholdt den 7. september og handleplansmøde den 12. september, disse tre møder er af 2 timers varighed.

Børnehaven Nyager er normeret til 64 børn i alderen 3-6 år fordelt på tre stuer. 

På tilsynsdagen starter den tilsynsførende tilsynsobservationerne på legepladsen, der observeres i overgangen mellem legepladsen og frokosten, i overgangen mellem frokosten og legepladsen samt på legepladsen.

Datagrundlag:

Fordelingen af medarbejdere er på 72 procent pædagoger og 28 procent medhjælpere. Tallene er trukket april 2022. Således lever Nyagers fordeling op til den forventede fordeling i Rødovre kommune på 70 procent uddannede medarbejdere og 30 procent ikke pædagog uddannede i kommunens dagtilbud. Tallene for sprogvurderingen peger på, at 6 børn på tre år er sprogvurderet i 2021.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

Nyager fremstår på tilsynsdagen som et dagtilbud, hvor det har høj prioritet at følge børnenes spor. Det ses ved, at de voksne bevæger sig rundt alt efter, hvor børnene er på legepladsen, og hvad de er optagede af. Dette er i tråd med børnehavens pædagogiske læreplan, hvor det beskrives, at de voksne følger børnenes spontane lege, og hvad børnene er optagede af. På tilsynsdagen observeres det også, hvordan de voksne taler med børnene om de emner, som børnene bringer op. Kommunikationen mellem børn og voksne observeres at være anerkendende og bære præg af de voksnes interesse for børnenes perspektiver. 

På tilsynsdagen observerer tilsynsførende mange forskellige børneinitierede lege. Der ses børn, der tager hinanden med i lege, venter på hinanden og støttet hinanden, når et barn bliver ked af det. Der observeres enkelte børn, der leger alene og kommer i konflikter uden, at de voksne ser det. Det vurderes, at der er behov for, at flere voksne i højere grad bliver tættere på børnene og understøtter legene, så alle voksne ikke flytter sig rundt efter børnenes spontane lege. Det ses som vigtigt for, at tilbyde flere børn mulighed for at deltage i mindre børnefællesskaber og mere fordybede lege. Dette også for at sikre at de børn, der er visiteret til en specialpædagogisk plads også hele dagen igennem får mulighed for at udvikle sig i mindre børnefællesskaber med understøttelse af en voksne.

Der er en tydelig sammenhæng mellem Nyagers pædagogiske læreplan, observationerne og informationerne fra medarbejderne og Børnehaven Nyager vurderes samlet set at være et velfungerende pædagogisk dagtilbud.

Generel indsats:

Der ses en tydelig systematisk i den måde Nyager anvender visuel kommunikation. På alle stuer er der billeder af de børn og voksne, der er på stuen den pågældende dag. Det er en interaktiv platform, hvor børnene hver morgen er med til at gennemgå dagens aktiviteter og markere dette med billeder af aktiviteterne og ansigter på de voksne og børn, der deltager i aktiviteterne. Det anbefales, at Nyager arbejder videre med dette. Samtidig kan den visuelle kommunikationsform og morgenrutinen genanvendes som efter frokostrutine og eftermiddagsrutine, da mange børn formentlig ikke kan huske dagsstrukturen i hovedet, og i løbet af dagen har brug for at blive mindet om den for at sikre, at de har muligheden for at opleve sammenhæng i deres børnehave liv jf. den styrkede pædagogiske læreplan. 

Det observeres, at børnene har faste pladser ved frokosten og ved hvilke voksne, der sidder ved deres bord. Det fremgår også af den visuelle struktur på de enkelte stuers tavle. Det observeres, hvordan børn og voksne taler anerkendende til hinanden og griner sammen. Børnene opfordres til at spise, hvis de ikke af sig selv gør det. De voksne taler om maden og forskellige emner, der optager børnene. Med kobling til Nyagers pædagogiske læreplan, kan det tolkes som en måde at støtte og værdsætte børnene på. Det anbefales, at strukturen og den måde, at interagere med børnene på fortsætter og afspejler sig i andre af dagens måder at være sammen på i fordybelseslege eller mere stillesiddende aktiviteter fx på legepladsen.  

Fokuseret indsats: 

På stuerne er der legetøj i børnehøjde. Der er også legetøj på hylder, som børnene ikke selv kan tage ned og lege med (se evt. billederne på side 9). Der vurderes at være behov for at øge børnenes mulighed for indflydelse på, hvad de gerne vil lege med og vilkårene for deres lege ved at have legetøjet i børnehøjde. Personalet kan med fordel overveje, om der fremover skal være legetøj, som børnene ikke kan nå? 

På tilsynsdagen ryddes stuerne op og stolene sættes op efter frokost. Det kan tolkes som om stuerne lukkes, fordi alle er udenfor. Det anbefales i den sammenhæng, at der arbejdes med, hvordan indendørs aktiviteter i sommerperioden kan understøtte børnenes lege- især fordybelseslege og lege for børn i mindre grupper. Da det vurderes, at flere børn kan være udfordrende af at være på legepladsen hele dagen hele sommerperioden. Det sikrer samtidig alsidigheden i de tilbud, som Nyager har jf. Den styrkede pædagogiske læreplan. 

I løbet af tilsynsdagen, observeres det gentagende gange, hvordan personalet følger børnene på legepladsen, der, hvor børnene går hen for at lege, og i de aktiviteter børnene sætter i gang. Dette harmonerer med Den styrkede pædagogiske læreplans principper om at følge børnenes spor. Samtidig ses der meget lidt vokseninitieret leg, og voksne der bliver omkring børnene i længere tid af gangen. I de timer den tilsynsførende er på legepladsen, ses der en voksen, der bliver siddende i sandkassen og leger med de børn, der kommer og går. I slutningen af tilsynet sætter en voksen sig for at læse med en mindre gruppe børn. De andre voksne flytter sig rundt efter børnene og er ofte ikke helt tæt på børnene men står og kigger på deres lege. Der vurderes at være behov for at genbesøge legepladsen som pædagogisk læringsrum, så der kommer mere fokus på, hvornår aktiviteterne er vokseninitierede, og hvornår de er børneinitierede samt, hvordan det sikres, at der er lege i mindre grupper og fordybelseslege, så der tilbydes den alsidighed for at sikre flest mulige børns deltagelsesmuligheder. Dette er ligeledes i tråd med Nyagers indsats 1 om at skabe pædagogisk fordybelse og indsats 2 om, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber. Der kan med fordel arbejdes med dette i evaluerings- og refleksions øje med. Det kan endvidere planlægges, hvilke voksne der bliver i aktiviteten og hvordan og med hvilket formål, og hvilke voksne der har en mere flyverlignende funktion på legepladsen med hvilket formål. I forhold til evaluering og refleksions emner, vurderes det også som oplagt at arbejde med temaet afmægtige, og hvordan medarbejderne kan understøtte hinanden i at bevare Nyagers børnesyn i situationer, hvor medarbejderne kan opleve afmagt.  

Særlig indsats:

Intet at bemærke.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:

De nedenstående eksempler anvendes for at illustrere, hvordan børnene værdsættes og støttes under måltidet. Den voksne viser, at børnene er værdsat ved at deltage i børnenes dialog og ved at lytte til, hvad de siger. I det ene eksempel hvor børnene fortæller, hvad de gerne vil lege, og den voksne støtter børnene i at bære legen med ud på legepladsen bagefter. Det kan tolkes, som at børnene støttes i deres initiativ og selvstændighed, hvilket netop beskrives i Nyagers Styrkede pædagogiske læreplan, som væsentlige pædagogiske greb. I eksempel 2 ses det, hvordan den voksne motiverer barnet til at spise ved at tage udgangspunkt i noget, som barnet kan relatere til, nemlig at løbe stærkt. Barnet får spist sine grøntsager, mens dialogen foregår engagerer det flere børn ved bordet, de andre børns engagement kan tolkes som indirekte at spille en central rolle for ”Bs” motivation til at spise. 

Under interviewet med personalet beskriver de også, hvordan de vokseninitierede aktiviteter kan udvikle sig til børneinitierede, fordi børnene kommer med ideer undervejs, og de voksne følger børnenes spor. Børnene deltager på den måde som de kan, og børnene lærer hurtigt, at nogle børn har brug for pauser, mens andre kan være med i leg/aktiviteter længere tid af gange, fortæller medarbejderne. Af tilsynsførende vurderes det, at børnene i Nyager med den tilgang og praksis i høj grad har en værdi i sig selv og forskellighed har børnene ret til, som det står beskrevet i Nyagers pædagogiske læreplan.

Eksempel 1:

B ved det ene bord: ”jeg har pasta med”, V: ”ja er det fra aftensmaden i går”? B: ”Ja”. BS: ”jeg har også pasta med, jeg fik det også til aftensmad i går – tillykke” (kigger på B). B tager en pasta på fingeren. V: ”det var da noget af en negl”. B: ”ja, det er en hekse negl”. V: ”ow ja”. B2: ”jeg vil gerne lege røvere og soldater”. B: ”jeg vil hellere lege politi og røvere”. B: ”det vil jeg også”. V: ”det er meget spændende, hvad I skal lege om lidt, når vi er færdige med at spise?”… ”Hov nu har I begge to lange negle”. B og B2 siger i kor: ”det er hekse negle”.

Eksempel 2:

B ved det andet bord: ”jeg er ikke sulten”. V: ”hvis du spiser mad, kan du løbe rigtig stærkt”. B: ”jeg kan godt lide at løfte tunge ting”. B2: ”jeg er så stærk” (viser sine muskler ved at spænde højre arm).  V: ”det tro jeg, er fordi i spise så gode ting”. B: ”nu har jeg spist mange grøntsager”. V: ”wau, det er bare godt”.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:

Det fremgår af eksemplerne i afsnittet: ”Pædagogik, børneperspektiver, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan”, hvordan kommunikationen mellem børn-voksne og børn-og børn foregår under frokosten på en af børnehavestuerne. Under frokosten observeres det, hvordan de voksne har lav stemmeføring.  Der foregår samtaler ved alle bordene på stuen. Ved et af bordene, sidder der to voksne sammen med børnene. Begge voksne taler med børnene om forskellige emner. Det observeres, hvordan børnenes perspektiver indgår som bærende for samtalerne. Hvilket viser Nyagers børnesyn, jf. Den pædagogiske læreplan, hvor det beskrives, at børnene skal mødes af voksne, der lytter og ønsker at forstå og sættes sig ind i barnets perspektiv. 

Eksemplet, der vises nedenfor, anvendes for at vise, hvor vigtigt det er, at medarbejderne dagen igennem har fokus på at bevare Nyagers børnesyn, da situationer, hvor børnene agerer på måder, der fx kan stille medarbejdere afmægtige, også kan medføre skred i børnesynet. Under medarbejderinterviewet spørg tilsynsførende derfor ind til, hvordan medarbejderne understøtter hinanden i svære situationer, hvor de kan blive afmægtige. Medarbejderne fortæller, at de kender hinandens styrker og svagheder godt. Dette vurderer tilsynsførende er yderst vigtigt. Samtidig ses der qua eksemplet behov for at gå skridtet videre, så medarbejderne i højere grad kan hjælpe hinanden i situationer inden afmagten afspejler via kommunikationsformen fx gennem Nyagers refleksions- og evalueringskulturen. Dette tema tages op under afsnittet ”Dokumentation, refleksions- og evalueringskulturen”. 

I forhold til forældresamarbejdet, fortæller medarbejderne, at de har en daglig dialog med forældrene omkring deres barn/børn. Det er deres erfaring, at det virker at sige både det, der fungerer godt og mindre godt, så den måde at tale sammen på, er legitim for begge parter. Den daglige dialog er tillidsopbyggende, og skaber fælles konsensus om, at det altid er muligt at tale sammen under mere formelle rammer, hvis enten børnehave eller forældrene ønsker det. Medarbejderne vægter, at fortælle om de aktiviteter og lege børnene er med i, så forældrene kan følge med i børnenes hverdag. Det kan forældrene også via daglige informationer på AULA. Det medarbejderne beskriver under interviewet, er sammenhængende med, hvad der står i Nyagers pædagogiske læreplan. (Erik og Allan: her kommer forældrenes eventuelle tilføjelser også til at stå).

Eksempel 1:

En voksen tørre bordene af på stuen. En voksen giver et barn solcreme på. Der står flere børn i række bag barnet. Tre børn sidder i sofaen, de griner til hinanden, det ene barn sidder med en dinosaurus. V:” jeg går ud og sætter mig i garderoben, så kan du sende børnene ud, når de har fået solcreme på”. V inden på stuen: ”du skal have solcreme på”: B ryster på hovedet. V: ”vil du have til sidst? B kigger væk”. Flere børn får solcreme på. V: ”nu er det din tur til solcreme”. B ryster på hovedet. Den voksne tager dinosaurussen ud af hånden på barnet. B går væk og sætter sig i sofaen og kigger ned. Ny voksen kommer ind på stuen og går hen til B. B: ”jeg har ondt i hjertet”. V: ”Ok. Kan det hjælpe, hvis vi går på legepladsen og læser en bog”. B nikker og går med.

Eksempel 2:

Medarbejder 1: ”Vi giver forældrene informationer om dagen både det positive og svære. Når vi har møder med forældrene, er vores leder altid med”. Medarbejder 2: ”Det er vigtigt for os at skabe tryghed og være tilstede, når forældrene afleverer og henter. Det skaber tryghed. Vi har samtale inden for de første tre måneder, når barnet starter, det er godt givet ud i forhold til at skabe tryghed”.   

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:

Rent fysisk er det pædagogisk læringsmiljø indrettet, så der på stuerne er to rum (et mindre og et større). Der er desuden rum i rummene i form af mindre reoler, der inddeler det største rum på hver enkelt stue i minimum et mindre rum. Stuerne har forskellige æstetiske udtryk. Fælles for dem er, at der er en væg med info om børnenes fødselsdage og en væg med tavle, hvor der hænger piktogrammer med aktiviteter og flytbare billeder af det enkelte barn og den enkelte voksen på stuen. På en af stuerne hænger der over tavlen en form for orm med bogstaver og tal. På en anden stue hænger, der ud over den nævnte tavle, som alle tre stuer har to mindre tavler med informationer. Det fremstår, som en klar systematisk praksis på alle stuer, at der hver morgen anvendes piktogrammer og billeder til at visualisere for børnene, hvad der skal ske. Børnene flytter deres billede, når de kommer om morgenen, så de interaktivt viser, at de er kommet. Den praksis er sammenhængende med, hvad der står i læreplanen om, at ”hverdagen i Nyager er bygget op om faste rammer og rutiner”. Der hænger mange informationer på samme væg og for børn, der er sansemæssigt udfordrende kan det være svært at skelne mellem, hvad der er væsentligt at have fokus på. Det anbefales derfor at minimere indtrykkene og i den proces genoverveje, hvad der skal hænge på væggen og hvorfor. 

Af den pædagogiske læreplan fremgår det, at børnene i Nyager har stor indflydelse og selv- og medbestemmelse. I forhold til legetøjet på stuerne, kan børnene nå det meste. Men der er legetøj på to af stuerne, som børnene ikke selv kan tage ned. Der vurderes at være behov for at øge børnenes mulighed for selvbestemmelse også på det punkt. Her kan personalet overveje, hvad det pædagogiske formål er med, at der er legetøj, som børnene ikke kan nå? 

Dette fremgår imidlertid meget tydeligt i løbet af tilsynet, hvordan medarbejderne følger børnenes spor i legene ved at lade børnene lege, hvad de gerne vil og, hvor de gerne vil på legepladsen. De voksne er fordelt jævnt på legepladsen. I forhold til voksen positionering ses der flere voksne, der stå lidt på afstand af børnene. Der ses også voksne, der sidder og holder om et par børn, og en voksen der sidder i sandkassen, hvor flere børn sidder længe i sandkassen og børn kommer til. Ved samtalen med medarbejderne, giver de udtryk for, at de voksne positionerer sig efter aftale, da der er udarbejdet et skema i forhold til, hvor de voksne er på legepladsen. Det, tilsynsførende observerer, er i tråd med det, som medarbejderne fortæller i eksempel 1. Det tilsynsførende desuden lægger mærke til er, at de voksne ved at følge børnenes spor ofte kommer til at rejse sig meget og ikke appellerer til en fordybelseskultur på legepladsen børn og voksen imellem. Det vurderes, at nogle børn på dagen har brug for at blive hjulpet ind og ud af fællesskaber med voksne tættere på, da der opstår flere konflikter blandt børn, der leger uden voksen understøttelse. Gentænkning af brugen af legepladsen som læringsrum og brugen af alle Nyagers læringsrum i sommerperioden, så det alsidige læringsmiljø styrkes, og der i højere grad arbejdes i mindre fællesskaber med voksne tættere på hele dagen, så alle børns deltagelsesmuligheder øges, vurderes at være aktuel. Dette med henblik på at øget fokus på det psykiske og relationelle læringsmiljø med afsæt i de voksnes positionering og ageren.

Eksempel 1:

Medarbejder: ”når vi skal på tur, bestemmer børnene fx ofte, hvor turen skal gå hen. De får nogle valg-muligheder”. ”Vi har bygget videre på dette, og børnene får også nogle gange lov til at vælge, om vi skal spise ude eller inde. Ligesom vi følger børnenes spor i lege. Vi kan fx godt sætte en leg i gang, men vil børnene noget andet i legen, går vi med i deres leg”. Medarbejder: ”vi prøver at integrere børnene mest muligt i mindre grupper. Det er sværere på legepladsen. Børnene bliver hurtigere afledt derude. Det er mere et frirum for aktiviteter. Men hvis børnene flakker rundt, gør vi noget”.  

Eksempel 2:

En voksen sidder i sandkassen og bygger sandslotte sammen med en gruppe på fire børn. To børn kommer hen og sætter sig. Den voksne kigger på børnene og spørg, om de også vil bygge sandslotte. Det ene barn er gået i gang med at skovle sand i en spand, det andet barn nikker til den voksne. De griner og snakker om, hvor mange sandslotte, der nu er i sandkassen. Et barn kommer løbende over til den voksne. Den voksne krammer barnet, som kigger glad på den voksne. Barnet sætter sig og begynder at grave i sandet.    
Billeder af læringsmiljøet inden for og uden for i Nyager       

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:

I forhold til evaluering fremgår det af notat fra sidste tilsyn, at der blandt andet skulle arbejdes systematisk med refleksion og evaluering. Det har Nyager gjort de sidste par år. Som det fremgår af anden eksempel ses der også en form for systematik mellem medarbejdernes hypotese og det, der rent faktisk sker i praksis. Dette vurderes at være en evalueringsmodel, der med fordel kan udbredes til resten af huset, så systematikken bliver ensartet og kontinuerlig praksis i Nyager. Det vurderes derfor fortsat at være aktuelt, at arbejde med at systematisere måden at evaluere på i hele børnehaven Nyager. I den sammenhæng kan det forekomme aktuelt at være mere systematisk i forhold formålet med aktiviteterne og sammenhængen med den faglige viden, den teori og den styrkede pædagogiske læreplan Nyager læner sig op ad. I forhold til indsatsområderne i denne tilsynsrapport, kan der med fordel arbejdes med at igangsætte udviklingen af legepladsen, som pædagogisk læringsrum, og i den sammenhæng arbejde systematisk med evaluering. Ligeledes kan ændringen af det visuelle læringsmiljø gøres til genstand for evaluering.  Under tilsynsinterviewet fremstår medarbejderne reflekterede i forhold til egen praksis og optagede af at udvikle sig og fortsat arbejde udviklende og nysgerrigt for at forbedre læringsmiljøet for børnene. Det beskrives også, hvordan der er faste perioder for stue- og personalemøder, der efter medarbejdernes beskrivelser vurderes at have relevant indhold.

Eksempel 1:

Medarbejder: ”Vi evaluerer på de projekter vi laver. Vi taler fx om børnene og ser på, hvilke relationer de har til voksne. Vi ønsker at sikre, at alle børn har relation til en voksen”.

Eksempel 2:

Medarbejder: ”Vi har faste møder om fredagen, hvor vi også taler og reflektere over de indsatser, som vi igangsætter, vi arbejder med følgende spørgsmål, Hvad håber vi på? Hvad så vi? Jeg ved ikke, om de gør det på alle stuer, men vi gør det på stuen”.